Vore fællesrum
Alle lejligheder har eget køkken med køleskab, fryser, opvaskemaskine, ovn og komfur men vi har også fælleskøkkener på alle etager og de må benyttes frit.
Køkken på 1. sal
Et dejligt rum med service til mange personer, køleskab, fryseboks, opvaskemaskine, komfur, ovn, foodprocessor, blender og meget andet. Der er plads til 10 personer ved bordet og derudover et lille bord og 2 stole. I rummet er der en reol med masser af spil, bøger med opskrifter og en iMac med tilhørende printer.

Opskrifter til MagiMix CS 5200XL. (Begge dele kun på engelsk, desværre, men spørg i 1.2)
Køkken på 2. sal
Igen et dejligt rum udstyret stort set som på 1. sal bare med en mikroovn i stedet for en foodprocessor.

Køkken på 3. sal
Som de øvrige køkkener bare med en røremaskine i stedet for og så er der et megastort fjernsyn så der kan vises sport og andet godt for mange. Når der er stemning for det har vi filmaften om torsdagen.

Dele lejlighed
En af de mindre lejligheder er omdannet til en delelejlighed som hver lejer kan låne dog maksimalt 3 overnatninger ad gangen. Der er sat 3 senge ind i lejligheden og der er sengetøj, håndklæder og hvad der ellers er nødvendigt. Den eneste betingelse for at kunne bruge lejligheden er at sengetøjet vaskes og lægges tilbage i skufferne og at lejligheden afleveres rengjort og klar til næste gæst.



Festlokaler
Selvfølgelig har vi også et festlokale. Der er plads til ca. 30 siddende gæster og med et tilhørende te-køkken med alt i service, er det muligt at holde en god fest her. Lokalet bliver også brugt til motionsrum og så er planen at vi skal have lavet en lille bar med loungemøbler forneden.



Leave a Reply