Find “100 sange fra Højskolesangbogen” på Spotify og så har du musikken til sangene !
Mi nååbo, Pe Sme
Anton Berntsen 1928 – Anton Berntsen 1922
- Mi nååbo, Pe sme, æ en ondele jen,
de sæjer a, sjel om han å æ mi ven,
vil en tåål for en sag å så småt leste ve,
så spøer han så tvæære: “Hwa nøtt er et te?« - A syssel mæ blomster wa åldti mi glee,
vi håer i wo haww nowwe dejlige bee,
men komme mi nååbo å sie mæ dæve,
så spøer han så håånle: »Hwa nøtt er et te?« - Musik a no åldti så godt hå ku li,
å sommti a nynner en kjøn melodi,
men træffer et så, te a mødde Pe sme,
han spøer, som han plejjer: »Hwa nøtt er et te?« - Tit synger æ fowwl da så kjøn om æ måån,
te o høør o dje sang ka han ålde fo ståånd;
for æ føø å æ klee må han jawn bjerre ve,
de andt ræjn han ett, få – »hwa nøtt er et te?« - A tøgges ett, verden wa te å hold ud,
hwes ett åld de kjøn wa wos giwwen a Gud;
men tænk, om wo juer håd wan skavt a Pe sme,
så trow’r a, de kjøn håd ves ålde wan te!
Ordforklaringer
1.1 ondele jen: underlig én
1.2 sæjer: siger
1.3 tåål for en sag: tale godt for en sag. leste ve: gøre sig til
2.1 glee: glæde
2.2 bee: bede
2.3 dæve: derved
3.3 træffer et: sker
4.1 fowwl: fugle. om æ måån: om morgenen
4.2 ståånd: stunder, tid
4.3 må han jawn bjerre ved: må han arbejde
5.1 tøgges: synes
5.4 så trow’r a, de kjønn håd ves ålde wan te: så tror jeg aldrig, at det kønne havde været til
Nu falmer skoven trindt om land
N. F. S. Grundtvig 1844
- Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler. - Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde. - Men i vor lade, på vor lo,
der har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver. - Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper. - Ham takker alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet. - Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne. - Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder. - Da høste vi, som fugle nu,
der ikke så og pløje;
da komme aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje. - For høsten her og høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være! - Hans Ånd, som alting kan og ved,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!
Den danske sang er en ung blond pige
Kai Hoffmann | Carl Nielsen
- Den danske sang er en ung blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke af sværd og skjold.
Imod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold. - Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde om,
hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes,
det flammer hedest i bjarkemål. - Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergale,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad.
Fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.
Go’ nu nat og gå nu lige hjem
Benny Andersen & Poul Dissing
- Go’ nu nat
og gå nu lige hjem
mens du stadig er ved dine fulde fem.
Jeg ved godt at på din vej
lurer fristelser på dig
– – – -(nynnes)
go’ nu nat
og gå nu lige hjem. - Go’ nu nat
og gå nu lige hjem
eller skævt – når bare du når uskadt frem.
Kig på månen – den er hal’
som en knækket æggeskal
– – – – (nynnes)
go’ nu nat
og gå nu lige hjem. - Go’ nu nat
og gå nu lige hjem.
Der er dem, der holder dørene på klem.
Jeg ta’r hele døren a’
venter på dig nat og da’
– – – -(nynnes)
go’ nu nat
og gå nu lige hjem. - Vi har sunget
vi har grædt, vi har grint.
I flere timer har vi haft det smadderfint.
Det gi’r no’et at tænke på
nu da timerne bli’r små
– – – – (nynnes)
go’ nu nat
og gå nu lige hjem. - Go’ nu nat
men gå nu ikke bort.
Vi har livet for os, selv om det er kort.
Vi skal dele tykt og tyndt.
Bare se at få begyndt –
vi er her ikke kun til pynt
Go’ nu nat
og gå nu lige hjem.
Vi elsker vort land
Holger Drachmann, 1885
- Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans
bli’r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade,
– men den skønneste krans
bli’r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade. - Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler,
– da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. - Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde,
– vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde. - Vi elsker vort land,
og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyr-slot
kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra sagnrige nord
gaar en glans over jord –
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge,
– fra sagnrige nord
gaar en glans over jord –
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!
Danmark nu blunder den lyse nat
Thøger Larsen | Oluf Ring
- Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat,
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger. - Danmark, du vågner med søer blå,
mætte som moderøjne.
Alt, hvad i dine arme lå,
lader du solen skinne på,
ser, hvor det yppigt glider,
frem af forgangne tider. - Lærker, som hopped af æg i vår,
svinder i himlens stråler.
Tonerne ned med lyset går,
samme sang sam i tusind år.
Lykken fra glemte gruber
klinger af unge struber. - Hyldene dufter i stuen ind
ude fra Danmarks haver.
Kornet modnes i sommervind.
Hanegal over lyse sind
stiger bag gavlag grene,
hvæsset som kniv mod stene. - Køer og heste ag får på græs
hen over brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger am klint ag næs,
byger, sam går ag kommer, –
det er den danske sommer. - Pigernes latter ag lyse hår,
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår
mildt om et evigt Danmark spår,
sol over grønne sletter,
lykke og lyse nætter.