Så meget som muligt af historien.

Gå evt. ind på http://arkiv.dk Vælg Udvidet søgning og i Geografi feltet vælges “Herning sogn (100 – nu)” og så skrives “bredgade 30″ i søgefeltet foroven. Medtag de 2 * ” rundt om teksten. Her kan der ses masser af billeder med bygninger og personer.

Nå men selve historien:

Jens Nørgaard drev i årene 1877 til 1890 en større købmandsgård på Bredgade 30-32. Efter at have solgt forretningen begyndte han at opkøbe svin til videresalg. Nørgaard beholdt sin jord og drev et landbrug videre nord for Bethaniagade, hvor gaden senere blev anlagt og opkaldt efter ham.

Købmand Nørgaard fortsatte med at sælge kolonialvarer og kaffe og han var stifteren af Midtjysk Kafferisteri i Herning. Han var den første sekretær i Herning Handelsforening – senere kaldet Handelsstandsforeningen.

Jens Ahle har tilsyneladende overtaget forretning og drevet købmandsforretning videre til 1940. Der er billeder fra J. Ahle’s forretning helt tilbage fra 1908

På 1. og 2. sal har der været højskolehjem. Det første billede der viser højskolehjemmet er fra 1903 og det seneste er fra 1970 så der har været rigtig mange elever igennem bygningen.

I 1913 havde Bundtmager Nielsen en butik i gadeplan.

I 1914 havde Barber Thomsen en salon i bygningen så på det tidspunkt må der have været 3 forretninger i gadeplan.

Der er et billede fra 1956 der viser Konditor Kirstine Hyldgaard’s forretning. Hun havde telefon 156 🙂

Der har været en Optometrist Jørn Hannibal fra 1980 – 1985. Det vides ikke om det har været i gadeplan eller på en af etagerne.