Find “100 sange fra H\u00f8jskolesangbogen” p\u00e5 Spotify og s\u00e5 har du musikken til sangene !<\/p>\n\n\n\n
1.1 ondele jen<\/em>: underlig \u00e9n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Find “100 sange fra H\u00f8jskolesangbogen” p\u00e5 Spotify og s\u00e5 har du musikken til sangene ! Mi n\u00e5\u00e5bo, Pe Sme Anton Berntsen 1928 – Anton Berntsen 1922 Ordforklaringer 1.1 ondele jen: underlig \u00e9n1.2 s\u00e6jer: siger1.3 t\u00e5\u00e5l for en sag: tale godt for en sag. leste ve: g\u00f8re sig til2.1 glee: gl\u00e6de2.2 bee: bede2.3 d\u00e6ve: derved3.3 tr\u00e6ffer et: sker4.1 fowwl: fugle. om \u00e6 m\u00e5\u00e5n: om morgenen4.2 st\u00e5\u00e5nd: […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":77,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-192","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bredgade30d.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/192","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bredgade30d.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/bredgade30d.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bredgade30d.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bredgade30d.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=192"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/bredgade30d.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/192\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":209,"href":"https:\/\/bredgade30d.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/192\/revisions\/209"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bredgade30d.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/77"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bredgade30d.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=192"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
1.2 s\u00e6jer<\/em>: siger
1.3 t\u00e5\u00e5l for en sag<\/em>: tale godt for en sag. leste ve<\/em>: g\u00f8re sig til
2.1 glee<\/em>: gl\u00e6de
2.2 bee<\/em>: bede
2.3 d\u00e6ve<\/em>: derved
3.3 tr\u00e6ffer et<\/em>: sker
4.1 fowwl<\/em>: fugle. om \u00e6 m\u00e5\u00e5n<\/em>: om morgenen
4.2 st\u00e5\u00e5nd<\/em>: stunder, tid
4.3 m\u00e5 han jawn bjerre ved<\/em>: m\u00e5 han arbejde
5.1 t\u00f8gges<\/em>: synes
5.4 s\u00e5 trow\u2019r a, de kj\u00f8nn h\u00e5d ves \u00e5lde wan te<\/em>: s\u00e5 tror jeg aldrig, at det k\u00f8nne havde v\u00e6ret til<\/p>\n\n\n\nNu falmer skoven trindt om land<\/h2>\n\n\n\n
N. F. S. Grundtvig 1844<\/h4>\n\n\n\n
\n
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham f\u00f8lger viltre svaler.<\/li>\n\n\n\n
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.<\/li>\n\n\n\n
der har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i t\u00f8ndem\u00e5l af traver.<\/li>\n\n\n\n
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.<\/li>\n\n\n\n
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.<\/li>\n\n\n\n
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer v\u00e5r
med sommer, korn og kerne.<\/li>\n\n\n\n
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.<\/li>\n\n\n\n
der ikke s\u00e5 og pl\u00f8je;
da komme aldrig mer i hu
vi jordens strid og m\u00f8je.<\/li>\n\n\n\n
vor Gud ske lov og \u00e6re,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville v\u00e6re!<\/li>\n\n\n\n
i disse korte dage
med tro og h\u00e5b og k\u00e6rlighed
til Himlen os ledsage!<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\nDen danske sang er en ung blond pige<\/h2>\n\n\n\n
Kai Hoffmann | Carl Nielsen<\/em><\/h4>\n\n\n\n
\n
hun g\u00e5r og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havbl\u00e5 rige,
hvor b\u00f8ge lytter til b\u00f8lgers brus.
Den danske sang, n\u00e5r den dybest klinger,
har klang af klokke af sv\u00e6rd og skjold.
Imod os bruser p\u00e5 brede vinger
en saga tone fra hedenold.<\/li>\n\n\n\n
de tvende klange af blidt og h\u00e5rdt,
skal sangen rumme for ret at melde om,
hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og s\u00e6der mildnes,
men kunst og kamp kr\u00e6ver stadig st\u00e5l,
det alterb\u00e5l, hvor vor sj\u00e6l skal ildnes,
det flammer hedest i bjarkem\u00e5l.<\/li>\n\n\n\n
thi hjertesproget er vers og sang,
og l\u00e6re kan vi af nattergale,
af l\u00e6rken over den gr\u00f8nne vang.
Og bl\u00e6sten suser sin vilde vise,
og stranden dr\u00f8ner sit h\u00f8jtidskvad.
Fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen l\u00f8fte sig ung og glad.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\nGo\u2019 nu nat og g\u00e5 nu lige hjem<\/h2>\n\n\n\n
Benny Andersen & Poul Dissing<\/h4>\n\n\n\n
\n
og g\u00e5 nu lige hjem
mens du stadig er ved dine fulde fem.
Jeg ved godt at p\u00e5 din vej
lurer fristelser p\u00e5 dig
– – – -(nynnes)
go’ nu nat
og g\u00e5 nu lige hjem.<\/li>\n\n\n\n
og g\u00e5 nu lige hjem
eller sk\u00e6vt – n\u00e5r bare du n\u00e5r uskadt frem.
Kig p\u00e5 m\u00e5nen – den er hal’
som en kn\u00e6kket \u00e6ggeskal
– – – – (nynnes)
go’ nu nat
og g\u00e5 nu lige hjem.<\/li>\n\n\n\n
og g\u00e5 nu lige hjem.
Der er dem, der holder d\u00f8rene p\u00e5 klem.
Jeg ta’r hele d\u00f8ren a’
venter p\u00e5 dig nat og da’
– – – -(nynnes)
go’ nu nat
og g\u00e5 nu lige hjem.<\/li>\n\n\n\n
vi har gr\u00e6dt, vi har grint.
I flere timer har vi haft det smadderfint.
Det gi’r no’et at t\u00e6nke p\u00e5
nu da timerne bli’r sm\u00e5
– – – – (nynnes)
go’ nu nat
og g\u00e5 nu lige hjem.<\/li>\n\n\n\n
men g\u00e5 nu ikke bort.
Vi har livet for os, selv om det er kort.
Vi skal dele tykt og tyndt.
Bare se at f\u00e5 begyndt –
vi er her ikke kun til pynt
Go’ nu nat
og g\u00e5 nu lige hjem.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\nVi elsker vort land<\/h2>\n\n\n\n
Holger Drachmann, 1885<\/em><\/h4>\n\n\n\n
\n
n\u00e5r den signede jul
t\u00e6nder stjernen i tr\u00e6et med glans i hvert \u00f8je,
n\u00e5r om v\u00e5ren hver fugl
over mark under strand
lader stemmen til hilsende triller sig b\u00f8je:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, n\u00e5r vor h\u00f8st er i lade,
men den sk\u00f8nneste krans
bli’r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter s\u00e5 varme, s\u00e5 glade,
– men den sk\u00f8nneste krans
bli’r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter s\u00e5 varme, s\u00e5 glade.<\/li>\n\n\n\n
men ved midsommer mest,
n\u00e5r hver sky over marken velsignelsen sender,
n\u00e5r af blomster er flest,
og n\u00e5r kv\u00e6get i spand
giver rigeligst gave til flittige h\u00e6nder;
n\u00e5r ikke vi pl\u00f8jer og harver og tromler,
n\u00e5r koen sin middag i kl\u00f8veren gumler:
da g\u00e5r ungdom til dans
p\u00e5 dit bud sankte Hans!
ret som f\u00f8llet og lammet, der frit over engen sig tumler,
– da g\u00e5r ungdom til dans
p\u00e5 dit bud sankte Hans!
ret som f\u00f8llet og lammet, der frit over engen sig tumler.<\/li>\n\n\n\n
og med sv\u00e6rdet i h\u00e5nd
skal hver udenv\u00e6lts fjende beredte os kende,
men mod ufredens \u00e5nd
over mark, under strand
vil vi b\u00e5let p\u00e5 f\u00e6drenes gravh\u00f8je t\u00e6nde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med gl\u00e6desblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde,
– vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.<\/li>\n\n\n\n
og vi hilser den drot,
som har pr\u00f8vet og valgt sig den rette fyrstinde:
p\u00e5 hans eventyr-slot
kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i k\u00e6rlighed finde!
Lad tiderne \u00e6ldes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra sagnrige nord
gaar en glans over jord –
Det er gensk\u00e6r af vidunderlandets fortryllende enge,
– fra sagnrige nord
gaar en glans over jord –
Det er gensk\u00e6r af vidunderlandets fortryllende enge!<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\nDanmark nu blunder den lyse nat<\/h2>\n\n\n\n
Th\u00f8ger Larsen | Oluf Ring<\/em><\/h4>\n\n\n\n
\n
bag ved din seng, n\u00e5r du sover.
G\u00f8gen kukker i skov og krat,
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.<\/li>\n\n\n\n
m\u00e6tte som moder\u00f8jne.
Alt, hvad i dine arme l\u00e5,
lader du solen skinne p\u00e5,
ser, hvor det yppigt glider,
frem af forgangne tider.<\/li>\n\n\n\n
svinder i himlens str\u00e5ler.
Tonerne ned med lyset g\u00e5r,
samme sang sam i tusind \u00e5r.
Lykken fra glemte gruber
klinger af unge struber.<\/li>\n\n\n\n
ude fra Danmarks haver.
Kornet modnes i sommervind.
Hanegal over lyse sind
stiger bag gavlag grene,
hv\u00e6sset som kniv mod stene.<\/li>\n\n\n\n
hen over brede agre,
\u00e5bne lader for fulde l\u00e6s,
sejl, som stryger am klint ag n\u00e6s,
byger, sam g\u00e5r ag kommer, –
det er den danske sommer.<\/li>\n\n\n\n
leg, som f\u00e5r aldrig ende,
\u00f8jnene bl\u00e5 som vand i v\u00e5r
mildt om et evigt Danmark sp\u00e5r,
sol over gr\u00f8nne sletter,
lykke og lyse n\u00e6tter.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n